Perfekt uperfekt

Sååå, nu bliver det spændende, om jeg kan finde ud af det her  – måske jeg bare skal være bedre til at bruge Pippi´s filosofi; “Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert!”
Det er noget af det du vil komme til at læse meget mere om hvis du vælger at følge med her. Hvordan man som 38 årig (et par måneder endnu) stadig skal øve sig i at accepterer sig selv, som den man er og ikke er. Derfor mit bloggernavn – mor med karma. Jeg tror nemlig på – at man bliver det man fortæller om sig selv, ganske enkelt… Det lyder flot ikk´? Men er så absolut nemmere sagt end gjort?

Hvem er jeg så… Mette, 38 år, vestjyde, pædagog – skiftede karriere for 8 år siden – ja det kan man også!
Gift med Poul på 11. år – manden i mit liv gennem 20 år. Sammen har vi Sille på 14 år, Zenia på 11 år og hold nu godt fast……
– Ditlev på 1 år.
Og NEJ – DET ER IKKE SOM AT BLIVE SLÅET HJEM I LUDO, STARTE FORFRA og hvad folk ellers kan komme med af forfærdelse på vores vegne.
Ditlev er ønsket og elsket og ødelægger absolut INTET i vores liv. Tværtimod, så vil han forlænge vores “ungdom” – holde os i gang og give os masser af energi og livsglæde. Lige som hans to søskende gør hver eneste dag på godt og ondt med de stadier af livet de nu er i hver især.

Sååå, jeg vil skrive i tykt og tyndt om hvordan det er at være mig. At være en af de efterhånden få, som har været sammen med sin mand i 20 år, at blive tidlig mor og sent mor, at være kvinden i min krop – som kun er 1.48 høj – passer det ind i nutidens idealer af kvinder – måske ikke – måske… Jeg har styrker og svagheder, jeg har gode og dårlige dage, jeg er fyldt af lykke og samtidig så sårbar og til tider ret ulykkelig…

Giv gerne en kommentar med på vejen, så jeg ved hvad du vil læse mere om eller måske kan fortælle mig at jeg ikke er alene om mine fortællinger.

Ha´en dejlig dag og velkommen til 🙂